Alle indlæg

WPW syndrom

WPW-syndrom er opkaldt efter tre doktorer: Wolf, Parkinson og White, som i 1930 beskrev denne tilstand. Ved WPW har man en ekstra ledningsvej (ekstra ledningsbane) mellem forkamre (atrier) og hjertekamre (ventrikler)....

Læs mere

Ventrikulære ekstrasystoler

Ekstraslag fra hjertekamrene er ikke usædvanlige. De er som regel harmløse - men kan være generende. Det er vigtigt at få undersøgt hjertet, hvis man har ekstraslag fra hjertekamrene. Først...

Læs mere

Ventrikulær takykardi

Ventrikulær takykardi er en anfaldsvis hjerterytmeforstyrrelse, der opstår i hjertekamrene (ventriklerne). Dette til forskel fra de langt hyppigere hjerterytmeforstyrrelser, der inddrager forkamrene (atrierne).

Læs mere

Tag pulsen – det kan skåne din hjerne

Tre tusind danskere får hvert år en blodprop i hjernen på grund af atrieflimren. Mange af disse blodpropper kunne have været undgået, hvis atrieflimmeren var blevet opdaget. Så der kunne...

Læs mere

Symptomer på en blodprop i hjernen

Hænger den ene mundvig pludseligt, er det pludseligt svært at tale, eller føles det ene ben eller arm pludseligt lammet? Så ring 1-1-2 - det kan være tegn på en...

Læs mere

Symptomer

Mens der er atrieflimren, vil hjertets pumpefunktion fungere ueffektivt. Det vil sige, at der kommer mindre energi ud til kroppen, end normalt. Det vil du typisk mærke som en øget...

Læs mere

Sund livsstil

Du kan godt have et moderat alkoholforbrug, selvom du har atrieflimren. Nogle oplever imidlertid, at selv små mængder alkohol - et enkelt glas vin eller en øl - kan udløse...

Læs mere

Sukkersyge (“Diabetes”)

Sukkersyge er desværre en almindelig og tiltagende hyppig tilstand. Man opdeler sukkersyge i "Type 1" og "Type 2". "Type 1" sukkersyge opstår fordi kroppen ikke kan producere tilstrækkelige mængder af...

Læs mere

Rygning og atrieflimren

Der er en stærk sammenhæng mellem rygning og åreforkalkning. Og mellem rygning og risiko for blodpropper i hjertets kranspulsårer. Sammenhængen mellem rygning og forekomst af atrieflimren har derimod været mindre...

Læs mere

Pacemaker ved hjertesvigt

Hvis hjertets pumpefunktion er nedsat kan det nogle gange være aktuelt at indoperere en speciel type pacemaker, der kan stimulere både højre og venste hjertekammer på samme tid - eller...

Læs mere

Ny viden om alkohol og atrieflimmer

I løbet af de sidste par år er der kommet flere nye undersøgelser af sammenhængen mellem alkohol og atrieflimren. Der har i mange år været enighed om, at der er...

Læs mere

Medicinsk behandling af atrieflimren

Principielt kan man vælge to strategier for medicinsk behandling. Den ene strategi kaldes for "frekvenskontrol". Den går i princippet ud på, at man accepterer atrieflimren, men medicinerer for at undgå...

Læs mere

Maze og “Mini-Maze”

Maze er engelsk for labyrint. Princippet bag operation er en gammel observation: hvis man gør volumen af sammenhængende forkammermuskulatur tilstrækkeligt lille, kan flimmer ikke forekomme. Operationen blev i 1980'erne udviklet...

Læs mere

Mål med behandling af atrieflimren

Det primære mål med behandling af atrieflimren er ikke nødvendigvis at få hjertet til at slå normalt - det vi kalder for "Sinusrytme". Det vil nok være overraskende for mange,...

Læs mere

Lidt om hjertet

Hjertet består af fire kamre – to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe “det gamle”...

Læs mere

Lev bedre med din atrieflimren

Oftest kan du ikke finde noget ”mønster” i hvornår, eller i hvilke situationer, du får episoder med atrieflimren. Vi kender dog til visse sammenhænge, hvor der – i hvert fald...

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom – “KOL”

Kronisk lungesygdom medfører ofte øget tryk i lungekredsløbet. Og kan derfor belaste hjertet. Den hyppigste kroniske lungesygdom er "KOL". Personer med "KOL" får oftere atrieflimren end personer uden lungesygdom. Hvis...

Læs mere

Kredsløbet

Hjertet er en muskel, som pumper blodet gennem dine lunger, din hjerne og resten af din krop. Blodet cirkulerer rundt i kroppen for at transportere næring og brændstof/energi til cellerne...

Læs mere

Hvor godt virker ablation for atrieflimren?

Når vi foretager ablation for atrieflimren, benytter vi os af en viden om, at atrieflimren altid startes af ekstraslag ("ekstrasystoler") fra bestemte områder i forkamrene - oftest områder omkring indmundingen af...

Læs mere

Hvad ved vi om årsager til atrieflimren?

Jeg bliver jævnligt spurgt om, ”hvorfor jeg har fået atrieflimren?”. Der er også tit diskussioner og kommentarer om dette ”på nettet”. Og også spurgt om, hvorvidt der bliver lavet videnskabelige...

Læs mere

Hvad gør vægttab ved min atrieflimren?

Jeg har tidligere skrevet om sammenhængen mellem overvægt og atrieflimren. Der er kommet flere nye undersøgelser, der har set på denne sammenhæng. Jeg vil dele opslaget op i tre afsnit...

Læs mere

Hvad er atrieflimren?

Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% - fra vugge til grav - har atrieflimren, svarende til...

Læs mere

Hjertets opbygning

Hjertet består af fire kamre - to forkamre og to hjertekamre. Forkamrene kaldes også for atrier (ét atrium) og hjertekamrene for ventrikler (én ventrikel). Hjertet skal dels pumpe "det gamle"...

Læs mere

Hjertestarter (ICD)

Et hjertestop er en livsfarlig rytmeforstyrrelse, hvor hjertets pumpefunktion stopper - og derved kommer der ikke blod ud til kroppens organer, inklusive hjernen. Hvis ikke man får gang i kredsløbet...

Læs mere

Historisk perspektiv på atrieflimren

Helt tilbage i tekster og illustrationer fra det antikke Egypten, Grækenland og Mesopotamien har man haft forståelse for, at der har kunnet optræde sygdom i hjertet. På et gammelt egyptisk...

Læs mere

His-ablation

Når man laver en "His-ablation" ødelægger man impulsledningen fra forkamre til hjertekamre, således at aktiveringen af hjertekamrene blokeres. Det er derfor nødvendigt i stedet at have en "pacemaker" til at...

Læs mere

Fuld bedøvelse eller ej ved ablationsbehandling?

Jeg er på bloggen flere gange blevet spurgt til min holdning for eller imod fuld bedøvelse ved ablationsbehandling. Spørgsmålet har også været debatteret i Facebook-gruppen "Atrieflimren". Jeg kan også se,...

Læs mere

Forskellige typer af atrieflimren

Der findes tre forskellige typer af atrieflimren: Anfaldsvis atrieflimren (det kaldes også for "paroxystisk atrieflimren"). Anfaldsvis atrieflimren kommer og går. Episoderne er ofte af kortere varighed, men kan godt strække...

Læs mere

Forhøjet stofskifte

Ved forhøjet stofskifte produceres der for meget stofskiftehormon i "skjoldbruskkirtlen". "Skjoldbruskkirtlen" sidder foran på halsen. Nogle gange vil den være forstørret eller øm, hvis man har forhøjet stofskifte. En forstørret...

Læs mere

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk kan belaste hjertet og blodkarrene. Hjertet skal arbejde mere og blodkarrene udsættes for højere tryk. På sigt kan dette føre til, at risiko for atrieflimren og hjertesvigt øges....

Læs mere

Fokal atrial takykardi

Fokal atrial takykardi kaldes også nogle gange for ektopisk atrial takykardi. Det giver jo ikke nødvendigvis mere mening - men det dækker over en form for hurtig hjerterytmeforstyrrelse, der kommer...

Læs mere

ElektroKardioGram (EKG)

Et EKG bruges for at finde ud af, hvilken form for hjerterytmeforstyrrelse, du har. EKG'et viser den elektriske aktivitet i dit hjerte. Man bruger også EKG til at undersøge, om...

Læs mere

Den normale hjerterytme – “Sinusrytme”

Styringen af hjertets pumpefunktion foregår elektrisk. Sinusknuden sender regelmæssigt signaler ud i forkamrene - roligt i hvile og hurtigere, når vi er i aktivitet - som får forkamrene til at...

Læs mere

De elektriske impulser

Dit hjertes pumpefunktion styres ved hjælp af svage elektriske impulser som dannes i et område af det højre forkammer ("højre atrium"), som kaldes for "Sinusknuden". Sinusknuden kaldes ind imellem for...

Læs mere

DC-konvertering

Atrieflimren kan enten "gå over af sig selv" (nogle gange hjulpet af rytmeregulerende medicin) eller være konstant til stede, uden at ville stoppe af sig selv eller ved at tage...

Læs mere

Blodprop og alvorlig blødning

Den alvorligste komplikation til atrieflimren er en blodprop. Og – desværre oftest – en blodprop i hjernen. Omtrent 25% af alle hjerneslag på grund af blodpropper skyldes atrieflimren. Grunden til...

Læs mere

Blodfortyndende medicin

I sjældne tilfælde kan der sætte sig blodpropper i andre organer - for eksempel i hjerte, nyrer, tarm. Blodpropperne stammer fra venstre forkammer (venstre atrium). Og oftest fra en struktur...

Læs mere

AVNRT

AVNRT er en forkortelse for en helt forfærdelig lang betegnelse: "AtrioVentrikulær Nodal Re-entry Takykardi". Som ved de fleste andre rytmeforstyrrelser, er der tale om at hjerterytmen ind imellem "går i...

Læs mere

Atrieflimren og stress

Det er velkendt fra forskellige sjældne, arvelige, hjerterytmesygdomme at psykisk og fysisk stress kan udløse hjerterytmeforstyrrelse. Sammenhængen mellem stress og atrieflimren er imidlertid ikke helt så éntydig. Ligesom med alkohol...

Læs mere

Atrieflimren og søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø er meget almindeligt hos personer med atrieflimren. Op imod halvdelen af alle med atrieflimren har også søvnapnø. Søvnapnø findes hyppigere hos patienter med atrieflimren end de sædvanlige risikofaktorer:...

Læs mere

Atrieflimren og motion

Jeg bliver ofte spurgt om: ”Er det på grund af min sport, at jeg har fået atrieflimren?” ”Vil det hjælpe på mine problemer med atrieflimren, hvis jeg stopper med at...

Læs mere

Atrieflimren og livskvalitet

Mange mennesker lever et godt og rigt liv på trods af atrieflimren. Der er imidlertid også mange med atrieflimren, der oplever væsentligt påvirket livskvalitet på grund af dette. Det gælder...

Læs mere

Atrieflimren og alkohol

Jeg skelner mellem alkohol som en risikofaktor for at udvikle atrieflimren og alkohol som en risikofaktor for at få tilbagefald af atrieflimren, når du først én gang - eller flere...

Læs mere

Atrieflimren og alder

Atrieflimren bliver meget hyppigere, jo ældre vi bliver. Særligt stiger hyppigheden, når vi kommer op i 65-70 års alderen og ældre. Selvom også andre disponerende faktorer bliver hyppigere med alderen...

Læs mere

Atrieflimren – Fra symptomer til behandling

Atrieflimren er langt den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse. Omtrent 3% af befolkningen har atrieflimren, og omtrent én ud af fire (25%) kan forvente at få atrieflimren i løbet af livet. Atrieflimren kan...

Læs mere

Atrieflimren

Atrieflimren er den mest almindelige rytmeforstyrrelse, vi kender til. Den rammer 25% af os i løbet af livet. Cirka 3% - fra vugge til grav - har atrieflimren, svarende til...

Læs mere

Atrieflagren

Atrieflagren (forkammerflagren) forekommer jævnligt hos de samme personer, som kan have atrieflimren. Atrieflagren kan dog også forekomme alene. Man har ikke atrieflagren og atrieflimren på samme tid, men måske nogle gange...

Læs mere

Atriale ekstrasystoler

Normalt styres vores hjerterytme fra ”Sinusknuden”, som ligger øverst i højre forkammer. Mange af os har imidlertid ind imellem hjerteslag, der starter i andre områder af hjertet. Hvis hjerteslagene starter...

Læs mere

Almindelig pacemaker

Pacemaker anvendes, hvis hjerterytmen er for langsom. Enten konstant eller periodisk. Det kan skyldes, at hjertet ikke danner tilstrækkeligt mange impulser i sinusknuden (se opslag "Lidt om hjertet") og kaldes...

Læs mere

Ablationsbehandling for atrieflimren

Atrieflimren udløses af fejlslag (=ekstrasystoler), som næsten altid kommer fra de områder, hvor blodkarrene fra lungerne (=lungevenerne) indmunder i venstre atrium. Af én eller anden grund er hjertevævet i disse...

Læs mere